Giggs støtter også supporterne

Den walisiske kantspiller, Ryan Giggs, er den seneste Manchester United-spiller som nu har meldt sin støtte til Shareholders United. Waliseren, som i…

Den walisiske kantspiller, Ryan Giggs, er den seneste Manchester United-spiller som nu har meldt sin støtte til Shareholders United.

Waliseren, som i øjeblikket er på træningslejr med landsholdet, føler således med Manchester Uniteds fans, som kæmper imod en overtagelse af Manchester United.

“Glazer-snakken berører ikke os spillere, men jeg sympatiserer supporternes mening.
Som klubben bliver kørt nu er der ingen problemer, og jeg ved at supporterne vil have at det skal fortsætte.
De føler klubben er i gode hænder og det ikke kan blive bedre end det er nu,” lyder det meget rigtigt fra Ryan Giggs til Teamtalk.

Ryan Giggs støtter kampen mod Glazer – Gør du?

Udover Ryan Giggs, så har Sir Alex Ferguson, Eric Cantona, Rio Ferdinand og Ole Gunnar Solskjær meldt deres støtte til Shareholders Uniteds kamp imod Malcolm Glazer.

Det koster kun 130 kroner om året at være medlem af Shareholders United og for de 130 kroner kæmper du for at Manchester United skal ejes af supporterne.
Du får blandt andet en aktie i Manchester United i dit eget navn og du vil dermed få andel i den kæmpe hær af Manchester United-fans som går imod Glazer.

Det er ikke svært, at blive medlem og ja, du kan også godt blive medlem hvis du er under 18 år…

130 kroner om året er ikke meget! Næste gang du overvejer at købe en Manchester United-trøje, så tænk lige på, at du ved at købe denne trøje blot gør klubben endnu mere attraktiv overfor Glazer.
Hvis i stedet benytter de 500 kroner på et medlemskab i Shareholders United og ekstra aktier, så har du i stedet gjort noget for at redde Manchester Uniteds fremtid og dermed gjort noget for at undgå at skulle betale 800 kroner for din næste trøje.
Hvis du laver en hurtig udregning, så vil du kunne se at det kun koster 10 kroner og 83 øre per måned…

Du kan melde dig ind i Shareholders United her:
United.no (her kan du gå ned i banken og betale dit medlemskab*
ShareholdersUnited.org (kræver kreditkort)

*: Bemærk! gennem MUSCSB(united.no) koster det 20 kroner ekstra i administrationsgebyr

Forrige artikel

Giggsy"s agent afviser snak om forlængelse

Næste artikel

Mads Timm kom for retten - og blev hånet

ANNONCE