Giggs: United er verdens største klub

De arabiske forretningsmænd har ført sig frem i den internationale presse, siden de i mandags overtog City fra den tidligere Thailandske premierminister…

De arabiske forretningsmænd har ført sig frem i den internationale presse, siden de i mandags overtog City fra den tidligere Thailandske premierminister Thaksin Sinawatra. Således har de erklæret “The Blues” for nu at være verdens største klub og indikeret, at de har i sinde at hente Cristiano Ronaldo, Fernando Torres og Cesc Fabregas til klubben til januar.

Men Manchester United vil altid være en større klub end Manchester City. Det siger Ryan Giggs, der lægger vægt på “De røde djævles” historie:

”City har de rigeste ejere i verden, men jeg ser stadig United som verdens største klub. United har en status og en historie, som det har taget årtier at bygge op. Den strækker sig tilbage til “The Busby Babes” og til spillere som Sir Bobby Charlton og George Best. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske med City, men det vi har i United er helt specielt.”

Udmeldingerne fra Abu Dhabi United Group minder under alle omstændigheder meget om Thaksins, da han sidste år ligeledes erklærede City for mesterskabskandidater, efter at have pumpet millioner af kroner i klubben.

Forrige artikel

Her er kongens hold

Næste artikel

Bruce troede han havde Fraizer

ANNONCE