Giggs: Van Gaal ved præcis hvad han går ind til

Liverpools manager Brendan Rodgers har advaret Louis van Gaal om at overtage en storklub i Premier League. Hollænderens assistent er af en anden overbevisning.

Louis van Gaal har vundet det meste i sin karriere. Med europæiske storhold som Ajax, Barcelona og Bayern München har han haft massere af succes. Alligevel mente Liverpools manager, at van Gaal ville blive overrasket over modstanden, når Premier League går i gang.

Ryan Giggs har under holdets pre-season tur i USA kunne observere “jerntulipanen” på tætteste hold, og spørger man waliseren, behøver folk ikke at frygte, at van Gaal vil overraskes over noget. Alt er planlagt ned til mindste detalje, siger Giggs til manutd.com.

– Han kommer ikke til at blive overvældet. Selvom han kun har været her i et kort stykke tid, har han indset hvor stor klubben er. Opbakningen til vores venskabskampe er “utrolige”, synes han. Han har trænet på højeste niveau i lang, lang tid og han vil ikke blive intimideret eller skræmt over at træne Manchester United.

Og det ser ud til, at alle i og omkring klubben har budt de ændringer, van Gaal er kommet med, velkomne med åbne arme. Selvom der har været en stor omvætning i de faste rutiner, har dette kun været positivt, mener Giggs.

– Jeg synes han har en fantastisk personlighed. Han er først og fremmest en leder, der kræver respekt, disciplin og en rigtigt detaljeret struktur. Men inden for den struktur er der selvfølgelig frihed til at rykke sig. Det har været fremragende – spillerne har virkelig nydt det indtil videre, og det har jeg bestemt også.

– Det er meget omhyggeligt (planlægningen, red.). Helt ned til planlægningen af morgenmad og frokost, og selv de holdmøder, vi har. Samt træningen. Alt er struktureret og meget detaljeret. Jeg tror gutterne alle har nydt de nye ting der er kommet ind, som er en smule anderledes

Ryan Giggs indstillede i sommer sin aktive karriere for at blive Louis van Gaals assistenttræner. Waliseren nåede i alt at spille 672 kampe i den bedste engelske liga.

Forrige artikel

Rodgers advarer van Gaal

Næste artikel

Rygte: Napoli vil leje Fellaini

ANNONCE