Giggs: Vis jer frem i USA

Der er gode chancer for at imponere, når truppen drager afsted på årets pre-season tour i USA.

I et Interview med Manutd.com taler Ryan Giggs om de muligheder, spillerne har på årets pre-tour. Det er vigtigt at vise sig frem for trænerstaben, da det kan få positive konsekvenser i den kommende sæson. 

– De unge spillere tror måske ikke, de vil få de store chancer på pre-tour. Der kan dog komme skader og så handler det om at gribe chancen. På den måde kan de unge spillere få nogle minutter på banen, og hvis de præsterer godt, så er de jo med det samme i betragtning til den næste kamp også. 

– Touren er et vigtigt udstillingsvindue for de unge spillere, her skal de bevise, hvad de kan. Vi har ofte set unge spillere gøre det fremragende på pre-tour, hvorefter de er blevet belønnet med en fast plads i førsteholdstruppen. 

– Det er en stor individuel mulighed, for får du en god start, så kommer selvtilliden pludselig også. Der er ikke noget, der hedder lette kampe nu, for nu bliver alle kampe overværet af fyldte stadions. Så du skal også vise dig frem for dem, og bevise, hvad du er lavet af. 

Ryan Giggs medgiver, at spillere kan stå og falde på årets tour, fordi konkurrencen simpelthen er så hård internt i truppen. Samtidigt handler det også om, at nye spillere skal spilles ind på holdet, og derfor er det meget vigtigt i sæsonforberedelserne.

– Touren er en afgørende del af sæsonforberedelserne. Her skal nye spillere lære truppen at kende. Vi trænere har også tid til at finjustere meget mere end i løbet af sæsonen. 

– Det er ikke altid rigtigt, at en god pre-season giver en god sæson. Hovedsagen er dog at komme igennem uden nogle skader. Samtidigt skal spillerne jo også spille nok, for at vi som trænere kan danne det rigtige indtryk af dem. 

Forrige artikel

Papa Blind ny landstræner i Holland

Næste artikel

Uheldige Chicharito på operationsbordet

ANNONCE