Gill forsvarer sig selv

Før Malcolm Glazer en onsdag aften for nu snart et år siden nåede til enighed med Coolmore-mafiaen om at købe deres aktiepost og dermed overtage klubben,…

Før Malcolm Glazer en onsdag aften for nu snart et år siden nåede til enighed med Coolmore-mafiaen om at købe deres aktiepost og dermed overtage klubben, var Gill stor modstander af projektet.

Derfor overraskede det mange, at direktøren, der afløste da Peter Kenyon flygtede til Chelsea i 2003, ikke selv valgte at følge både formand og flere bestyrelsesmedlemmer ud af klubben. Han er blevet kaldt forræder og vendekåbe, men nu tager nu han bladet fra munden og giver igen.

“Jeg forstår simpelthen ikke de folk, der er gået over til FC United. Uanset om jeg så ikke havde været ansat i klubben men bare almindelig supporter, så kunne jeg aldrig sådan bare have forladt min klub.”

“Om jeg er overrasket over stadig at være her? Til det må jeg svare både og. Det er klart, at når en mand kommer og betaler otte mia. for noget, kan det godt være, han vil have sin egne folk indsat. Men jeg var aldrig anti-Glazer, jeg var bare i mod tilbuddet grundet den store gæld, der var i det.”

“Selvfølgelig er der folk, der mener jeg er en vendekåbe og har solgt al min ære og respekt, men en eller anden skal ligesom havde det kontor, jeg har, og hvorfor kan det ikke fortsat være mig. Jeg elsker mit job, jeg elsker sport, og hvis jeg bare sad og adlød den ene ordre efter den anden, så var jeg her ikke. Jeg kan stadig sige mig uenig og komme med kontrultiv kritik. Min mening bliver hørt af familien,” hævdede Gill i et længere interview henover påsken.

I interviewet med News of the World kaldte direktøren også det, at Malcolm Glazer har stødt fans ved at kalde Manchester United for et “franchise” for en fejl, og bekræftede en gang for alle, at det er Joel og ikke Malcolm, der har det sidste ord i beslutningsprocesserne.

Forrige artikel

NEC vil leje mere i United

Næste artikel

Nedrykning ændrer ikke på forhåbninger

ANNONCE