Transferbudgettet til den tid ventes trods Glazers udlæg på 12 mio. pund i dette transfervindue at være på 20 mio. pund, skriver avisen.
Der kommer ikke flere køb til januar, siger David Gill til søndagstabloiden, og han afviser direkte rygter om, at Thomas Gravesen er et emne for et skifte. Til gengæld lover han massiv oprusning foran næste sæson, så man ikke glider i Champions League igen.
“Vi er overhovedet ikke ude efter Gravesen. Det er korrekt af Alex når han siger, at vi er for tynde på midtbanen, men nu har vi købt Evra og Vidic denne gang, og vi vil også have penge til et eller to storindkøb til sommer.”
“Alle involverede i klubben ved, at succes på banen er nøglen til succes allesteder – også Glazer-familien, der er meget tilfredse med det, vi laver. De har hele tiden sagt, der vil være penge til spillere og har nu demonstreret det med de seneste indkøb,” siger Gill og afviser samtidig, at Sir Alex står foran fyring.
Ifølge News of the Worlds oplysninger indkaldte Glazer-familien for kort tid siden Sir Alex til et møde, hvor de skal have spurgt ham om, om han ville gå på pension eller fortsætte. Fergie fortalte dem, at han fortsætter.