Griezmann: Talte ikke med Mourinho om min beslutning

Der har tidligere gået rygter om, at Antonio Griezmann ringede til José Mourinho og fortalte om sin beslutning. Det skete aldrig, siger spilleren selv.

Tidligere på sommeren virkede det næsten som sikkert, at Antonio Griezmann skiftede til Manchester United. Alt var lagt til rette, men så fik Atletico Madrid transferkarantæne, og derfor følte Griezmann, at han skulle blive og støtte holdet i endnu en sæson. 

Der har tidligere været rygter om, at Antonio Griezmann ringede personligt til José Mourinho, da han ændrede mening, men dette er simpelthen ikke rigtigt, siger spilleren selv. Samtidigt er han langt fra afvisende for, at et skifte kan komme på tale igen til næste år. 

Griezmann sagde følgende til FourFourTwo, da han blev spurgt ind til samtalen med Mourinho:

– Nej, nej, nej, det er noget medierne har fundet på. Det var en beslutning, jeg traf, og jeg kommunikerede det udelukkende til klubben efterfølgende, sagde Griezmann.

– For at være ærlig, så ved jeg ikke, om jeg vil være her efter denne sæson, og det er svært at tale så langt ud i fremtiden. 

-Transferkarantænen var hovedårsagen til, at jeg blev i Atletico. Det ville være beskidt af mig at forlade klubben, nu hvor de har allermest brug for mig. Jeg ville ikke have haft det godt med mig selv, hvis jeg havde forladt klubben nu. 

Diego Simeone og Antonio Griezmann havde samtaler om situationen, og da alt kom til alt, var spilleren altså ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre.

– Diego Simeone og jeg talte meget om, hvad vi skulle gøre. Der var flere muligheder, men han ønskede virkelig, at jeg blev. Efter vores samtaler skrev jeg under på den nye kontrakt. 

Årets største transfersaga er begravet for nu, men bliv ikke overrasket, hvis den genoptages igen næste år. 

 

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Rooney tæt på Everton

Næste artikel

Fellaini ser frem til USA

ANNONCE