Guardian: United overvåger Tuchels situation i turbulente Chelsea

Den tyske træners fremtid i Chelsea er blevet usikker på grund af krigen i Ukraine.

Thomas Tuchel og Chelsea er røget ind i et regulært stormvejr, som følge af Ruslands invasion i Ukraine, og det får United til at overvåge den tyske træners mulige tilgængelighed.

Det skriver troværdige Jamie Jackson for The Guardian.

De forsvarende Champions League-mestre går en usikker fremtid i møde, efter at den britiske regering har valgt at indføre sanktioner mod klubejer Roman Abramovic, der nu forsøger at få klubben solgt.

Klubben har fået lov til at spille videre på en særlig tilladelse indtil den 31. maj, men hvis ikke den er solgt inden, så kan situationen blive meget uholdbar. Klubben må ikke tjene penge på hverken kampdagsindtægter eller merchandise i øjebklikket.

Ifølge The Guardian så er United-ledelsen imponeret over den tyske træners arbejde, hvor især sidste sæsons Champions League-titel springer i øjnene.

Mauricio Pochettino og Erik Ten Hag er som det længe har været kendt stadig blandt de førende kandidater til jobbet.

Forrige artikel

Rangnick: Der var kuriøse dommerbeslutniger

Næste artikel
Anthony Elanga

Første gang: Elanga udtaget til A-landsholdet

ANNONCE