Ilkay Gündogan og Manchester United ser ud til at blive en transfersaga blot, ligesom det ser ud til at blive tilfældet med holdkaptajnen fra Borussia Dortmund Mats Hummels.
1. juli underskrev den tyske midtbanespiller en toårig kontraktforlængelse med den tyske storklub. Og står det til ham, skal der ikke ændres ved den situation. Det udtaler han ifølge Daily Mail.
– BVB (Dortmund, red.) er en af de største klubber i Europa lige nu. Eller i hvert fald på vej til at blive en af dem, udtaler tyskeren, i kølvandet på holdets 6-0-sejr over Kawasaki Frontale tirsdag.
– Hver træningspas er lige nu vigtigt for os. Især dem, vi lige nu spiller i Asien, siger han yderligere om Dortmunds pre season-tour.
‘Afvist alle tilbud’
Gündogan har ellers i lang tid været rygtet væk fra Dortmund. Så sent som for halvanden måned siden, bekræftede Dortmunds adm. direktør, at midtbanespilleren var på vej væk.
Men ligesom hans holdkaptajn Mats Hummels i dag kunne afsløre, er Gündogan glad for at være i klubben med de entusiastiske fans. Han afslog med vilje flere store tilbud, hævder han.
– Jeg har fået nogle lukrative tilbud, som BVB kendte til, men jeg har helt med vilje takket nej, hævder den 24-årige Dortmund-spiller.
Ilkay Gündogans kontraktforlængelse holder ham i klubben indtil 2017. På rygtebørsen spekuleres der i, at den korte forlængelse skyldes, at Dortmund vil presse prisen i vejret for midtbanemanden.
Deltag i vores fødselsdagskonkurence: Vind en fodboldrejse for 2 til Old Trafford!