Wayne Rooney er ikke længere Manchester United-spiller. Det er et faktum, efter at angriberen søndag skrev under på en 2-årig aftale med barndomsklubben Everton.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det er da også med en vis vemodighed, at Uniteds direktør, Ed Woodward, sender den 31-årige angriber afsted til barndomsklubben. Han har tjent klubben eminent, mener Woodward.
– Wayne har tjent United fantastisk siden han skrev under med os som en vidunderligt talentfuld, eksplosiv teenager for 13 år siden, siger Ed Woodward og fortsætter:
– Hvem kan glemme hans eventyrsagtige debut-hattrick mod Fenerbahce, hans spektakulære saksesparksmål mod City eller de utallige kampafgørende præstationer igennem hans tid her? Men efter megen diskussion har klubben besluttet at acceptere hans anmodning om at slutte sig til sit barndomshold.
Skabte magiske stunder, vi aldrig glemmer
Ed Woodward er desuden sikker på, at Wayne Rooney vil blive i Uniteds historiebog meget længe.
– Han tager afsted efter at have skabt nogle af de mest magiske øjeblikke i nogle af de mest succesfulde år i klubbens historie. Wayne forlader os som vores største målscorer nogensinde, og efter at have vundet samtlige større trofæer, der er at vinde.
– Det, han opnåede i klubben, vil tage årtier for nogen som helst at nå tæt på, og jeg er ekstremt taknemmelig over måden, han har ledt klubben, siden han blev udnævnt som kaptajn for tre år siden.
Ønsker Wayne alt det bedste
Woodward vil på vegne af klubben og klubbens fans slutteligt gerne takke klubikonet for hans bedrifter.
– På vegne af hele klubben og vores flere hundrede millioner fans rundt om i verden vil vi gerne ønske alt det bedst i det næste kapitel af hans utrolige karriere, slutter Woodward.
Foruden status som klubbens alletiders topscorer vandt Rooney 16 større titler i sin tid i klubben, heriblandt Champions League, Europa League og fem Premier League-titler.
Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her
Oplev Manchester United på Old Trafford
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her