Heinze fortryder ikke OL

Tilsyneladende rører det ikke Gabriel Heinze at Sir Alex Ferguson for en måneds tid siden advarede argentineren om konsekvenserne for hans fremtid på…

Tilsyneladende rører det ikke Gabriel Heinze at Sir Alex Ferguson for en måneds tid siden advarede argentineren om konsekvenserne for hans fremtid på holdet, hvis han valgte at tage til Athen sammen med det argentinske OL-hold.

“Jeg ved hvad træneren har sagt, og det bekymrer mig overhovedet ikke.”

“Jeg lader mig ikke påvirke af det. Jeg ville virkelig gerne være hér og spille for mit land. Det er meget vigtigt for mig at spille for Argentina.”

Heinze og resten af det argentinske hold nyder i øjebliket stor succes ved olympiaderne, og mange spår dem gode chancer for at løbe med guldmedaljerne.

“Jeg nyder det rigtig meget, og det er derfor jeg kom her. Jeg ville meget gerne være en del af det her.”

“At spille for Argentina i Copa America, og nu spille hér betyder naturligvis at jeg har haft en travl tid denne sommer. Men jeg kan lide det.”

Tankerne er ikke i Manchester
På trods af at den 26-årige forsvarsspiller for ikke særlig længe siden fik underskrevet en drømmekontrakt med Manchester United, er det dog ikke ligefrem klubfølelsen der skinner igennem i disse dage hos Heinze.

“Jeg ved at træneren sagde et par ting, men de er overhovedet ikke i mine tanker. De har aldrig påvirket mig. Jeg er meget stolt over at være blevet udtaget for Argentina, og jeg ville gerne spille hér.”

Da han blev spurgt om hvorvidt han havde været i kontakt i med hans nye arbejdsgivere fra England, svarede han blot: “Ja, jeg har talt med nogle få personer i Manchester, naturligvis.”

“Men mine tanker er dog hos dette mesterskab, og der er ingen grund til at bekymre sig omkring Manchester. Jeg vil tænke på det, når jeg kommer hjem. Jeg ville så gerne spille i denne turnering, og det er det vigtigste lige nu.”

Argentina skal møde enten Portugal eller Irak i lørdagens kvartfinale.

Kilde: Reuters

Forrige artikel

Intet comeback alligevel

Næste artikel

Chelsea jagter også "Gamsten"

ANNONCE