Heinze spiller med i velgørenhedskamp

Det er Det Internationale Fodboldforbund – FIFA – Det Europæiske Fodboldforbund – UEFA – Det Spanske Fodboldforbund og FC Barcelona, som i samarbejde…

Det er Det Internationale Fodboldforbund – FIFA – Det Europæiske Fodboldforbund – UEFA – Det Spanske Fodboldforbund og FC Barcelona, som i samarbejde arrangerer kampen – Barcelona medvirker ved at stille stadionet Camp Nou til rådighed til lejligheden, hvor alt stadionpersonalet vil arbejde gratis.

Heinze er den eneste United-spiller som skal deltage i velgørenhedskampen, dog skal de tidligere Old Trafford-helte, ikonet David Beckham, og den tidligere United-forsvarsstyrmand Jaap Stam, også medvirke på banen, hvor United kunne løfte Champions League-trofæet i 1999.

De to hold vil blive anført af henholdsvis Barcelonas Ronaldinho – kåret til Verdens bedste i 2004 – og AC Milans Andriy Shevchenko kåret til Europas ditto i 2004.

Heinze vil spille under Ronaldinho, mens Beckham og Stam skal spille for Shevchenkos hold.

Hele overskuddet fra kampen, som bliver kaldt “Football of Hope”, går til ofrene for flodbølgen i Asien den 26. december sidste år.

Forrige artikel

Bruce vil have Djemba-Djemba

Næste artikel

Manchester United - Aston Villa

ANNONCE