18-årige Angelo Henriquez havde opbygget et imponerende omdømme i hjemlandet Chile for Universidad de Chile, hvor han i ligaen blev anset som en af de største profiler trods sin unge alder.
Der er klart, at der er et spring fra chilensk fodbold til engelsk, hvorfor Henriquez må væbne sig med tålmodighed, og arbejde sig vej op igennem rækkerne. Det er den ydmyge angriber klar på.
– Jeg træner hårdt, og arbejder for min chance. Der er mange ting, jeg må forbedre, for at nå det forventede niveau i Manchester United. Jeg vil ikke spørge om spilletid, ligesom jeg heller ikke vil bilde mig ind, at jeg er bedre, end jeg egentlig er. Jeg må tage det trin for trin. Jeg må tilpasse mig og forbedre mig fysisk, siger Angelo Henriquez til Radio Bio Bio.
Sir Alex Ferguson røbede over for Inside United tidligere på måneden, at han overvejer den unge chilener i Capital One Cuppen for førsteholdet samt i Manchester Senior Cup for reserverne.