Herrera: Arsenal-kampen er en finale

En af aftenens målscorere, Ander Herrera, mener at Arsenal-kampen på onsdag vil blive som en finale for Manchester United.

Ander Herrera var i aftenens kamp mod Southampton tilbage i startopstillingen. På trods af at han leverede en fin indsats og et mål, var det ikke nok til at sikre sejren.

– Det er to tabte points, men udover det kan vi bygge videre på den måde, vi spillede på efter de to Southampton-mål.

Her henviser spanieren til scenariet, hvor United var bagud med to efter blot 20 minutter. Men de fik kæmpet sig tilbage i kampen og leveret et 2-2-resultat.

– Vi gjorde det sværeste i fodbold – vi kom tilbage og fik et uafgjort resultat, men vi vandt desværre ikke. Halvlegen kom på det forkerte tidspunkt for os, men det er ingen undskyldning. Vi skulle have vundet kampen. Vi vil gerne i top fire, og lige nu er vi langt fra.

Kampen mod Arsenal på onsdag er derfor vigtig i bestræbelserne mod top fire, og det anerkender han også.

– Vi burde glemme alt om tabellen, og bare fokusere på at vinde kampe. Sådan når vi top fire. Vi skal gå ind til kampen mod Arsenal som om det var en finale.

ÅRETS STORE FEST FOR UNITED-FANS: PETE BOYLE PÅ DEN GLADE GRIS 1. DECEMBER

Køb billet her – Kun 100 kr – Inklusiv fri fadøl og jubilæumsmagasin

Forrige artikel

Mourinho roser Rashford

Næste artikel

Mark Hughes tilfreds med kampen

ANNONCE