Herrera klar til kamp igen

Ander Herrera er så småt ved at være fit og klar til atter at tørne ud for Manchester United.

United har været hårdt ramt af skader i dette efterår, men nu begynder det måske så småt at lysne for van Gaal og co. Skadeslisten er nu ved at være nede på fire mand, efter van Gaal i dag kunne fortælle at Ander Herrera er ved at være klar igen.

– Vi har stadig fire skader og Fellaini er syg. Ander Herrera, Daley Blind, Marcos Rojo og Angel Di Maria er ude. Men Ander vil komme tilbage i løbet af denne uge, sagde van Gaal til manutd.com.

Lidt overraskende havde Louis van Gaal ikke valgt at ændre på startopstillingen til dagens kamp mod Tottenham, dels grundet de mange skader, og dels fordi han endelig havde muligheden da der ikke var dukket nye skader op. Men van Gaal blev tvunget til at skifte et par folk ud i anden halvleg grundet træthed.

– Jeg skiftede på grund af træthed, ikke fordi de ikke spillede godt. Jeg var nødt til at skifte, og kunne sagtens have foretaget flere udskiftninger, fordi angriberne også var ved at være flade. Spillerne er trætte fordi de skal spille to gange indenfor 48 timer. Det er videnskabeligt bevist, at kroppen ikke kan restituere på to dage, det så vi også i dag, sagde van Gaal.

Forrige artikel

Van Gaal: Vi bliver bedre, bare vent og se

Næste artikel

Norsk stortalent besøger United

ANNONCE