Hodgson: Rooney filmede ikke

Wayne Rooney fik i onsdagens FA cup sejr et straffespark, der i langsom gengivelse så ud til at være en kende tyndt. Efterfølgende har der også været en del diskussion om den kendelse.

Manchester United overkom Prestons føring og var kommet på 2-1 på mål af Herrera og Fellaini, da Phil Dowd med kort tid igen gav United et noget tvivlsomt straffespark. Englands landstræner, Roy Hodgson, mener dog ikke, at Rooney filmede i situationen.

– Nej, jeg synes ikke, han filmede. Nu har vi siddet og set den i langsom gengivelse nogle gange. Når du er dommer, så skal du tage en hurtig beslutning. Hvis det var i en træningssituation, ville dommeren også dømme straffe, udtalte landstræneren på BBC efter kampen.

– Målmanden kom imod Rooney med høj fart, og han havde begge ben fremme. Der dømmer dommere ofte straffespark.

Faktisk kunne alle tre Manchester United mål diskuteres, men det er omstændighederne onkring Rooneys straffespark, der har været størst røre omkring.

Forrige artikel

- Jeg er stolt af mine spillere

Næste artikel

Preston-keeper: Rooney undskyldte

ANNONCE