Hodgson roser United-duo

Roy Hodgson jubler over Danny Welbecks scoring til 1-0 mod Belgien, som ifølge ham var ren verdensklasse. Målet faldt ca. 35 minutter inde i første…

Roy Hodgson jubler over Danny Welbecks scoring til 1-0 mod Belgien, som ifølge ham var ren verdensklasse.

Målet faldt ca. 35 minutter inde i første halvleg og blev som bekendt kampens eneste.

– Det var et rigtigt flot mål. Jeg var glad for måden, Welbeck tog bolden med sig, og med måden Welbeck og Young byggede det op. Det var et godt stykke arbejde fra vores to frontmænd, siger Hodgson til Daily Post.

– De arbejdede godt sammen ved at presse det belgiske forsvar. Da Ashley spillede ham fri, synes jeg, han viste bemærkelsesværdig ro ved at tippe bolden med venstre fod over målmanden. For mig var det kampens højdepunkt, fortsætter Hodgson.

England har fået en udmærket optakt til EM med to 1-0-sejre over hhv. Norge og Belgien.

Forrige artikel

Michael Keane lever sin drøm

Næste artikel

Evra glad for Rooney-karantæne

ANNONCE