Den nyudnævnte engelske landstræner er klar til at agere fredsmægler mellem Rio Ferdinand og John Terry for at få den 33-årige United-spiller med til EM i Polen og Ukraine.
Det skriver flere engelske medier, heriblandt Daily Mail.
Ferdinand og Terry har ikke været på talefod, siden Rios bror Anton Ferdinand beskyldte Terry for at have udsat ham for racisme.
Sagen er blevet endnu mere betændt af, at FA har fået udskudt retssagen til efter EM, så en evt. dom ikke forhindrer Chelsea-anføreren i at deltage.
Rio Ferdinand har slået fast, at han bakker 100 pct. op om sin bror.
Engelske medier beretter dog, at han er klar til at lytte til Hodgson for at sikre sig en billet til det, der kan blive hans sidste slutrunde for England.