Newcastle interesseret i Dean Henderson

Ifølge flere medier er Newcastle interesseret i Manchester Uniteds reservemålmand, Dean Henderson.

Efter en slutning på sidste sæson, hvor det lignede, at Dean Henderson så småt havde overtaget positionen som førstemålmand i Manchester United, har David de Gea helt og aldeles taget de tøjler tilbage igen.

Det betyder, at Dean Henderson må tage til takke med et par pokalkampe og splinter i enden fra bænken, og det vil nyrige Newcastle United angiveligt drage fordel af.

Fabrizio Romano skriver på Twitter, at Newcastle har været interesseret i Henderson siden januar, og det ikke er en interesse, der er gået væk. Tværtimod.

Romano tilføjer, at Henderson er en af tre målmænd, man er interesseret i, hvor også Chelsea-reserve Kepa Arrizabalaga skulle stå på listen.

Faktum lader det til at være, at Henderson ønsker at være førstemålmand fra næste sæson, og Manchester United skulle i skrivende stund overveje, hvorvidt man ønsker at udleje Henderson på ny.

Forrige artikel
Ralf Rangnick

Sky: Usandsynligt med Rangnick som sportsdirektør

Næste artikel
Alejandro Garnacho

United-ungdomsspiller udtaget til Argentinas a-landshold

ANNONCE