Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
Dagen efter Manchester United sikkert slog Barnsley ud af Carabao Cup’en med hele 7-0, er der nu endnu mere at juble over for klubbens fans.
Således fortæller klubben onsdag aften, at både Mason Mount og Rasmus Højlund har trænet sammen med resten af gruppen i dag på Carrington forud for lørdagens kamp mod Crystal Palace.
Mens Mason Mount to gange er startet inde i Premier League i denne sæson, har Rasmus Højlund ikke spillet, siden han pådrog sig en skade i preseason-kampen mod Arsenal.
Med de to United-spillere tilbage på træningsbanen er det kun de fire forsvarsspillere Leny Yoro, Luke Shaw, Victor Lindelöf og Tyrell Malacia der sidder ude med skade.