Hollænderne slår tilbage

Helt præcist er det ejeren af det velansete fodboldmagasin Voetbal International, Johan Dercksen, der nu blander sig i øjeblikkets hotteste fodboldemne….

Helt præcist er det ejeren af det velansete fodboldmagasin Voetbal International, Johan Dercksen, der nu blander sig i øjeblikkets hotteste fodboldemne.

Han hævder via sit magasin, at Ruud van Nistelrooy slet ikke vil væk fra Manchester United, men at det derimod er Sir Alex, der har brug for flere penge til at købe ind for. For at skaffe de penge skal Ruud væk, da han med lidt held kan skæppe en smule i kassen.

Angiveligt overvejer Ruud at møde op til preseason-træning og fuldføre sin kontrakt – om han så må lalle rundt på reserveholdet de sidste to år af hans aftale. Det skal understreges, at dette blot er endnu et rygte – angiveligt skabt af Dercksen og hans folk.

Med til historien hører, at Dercksens eftersigende skal have et noget anstrengt “forhold” til Sir Alex. Faktisk skal han hade skotten som pesten, efter han på et nærgårende spørgsmål stillet af en af Dercksens journalister engang for mange år siden svarede “f*** off.”

Forrige artikel

Jesper Olsen indlagt

Næste artikel

United henter brasiliansk tvillingepar

ANNONCE