Hollandsk stortalent tæt på United

Kilder i Holland sender det hollandske stortalent Tahith Chong til Old Trafford til sommer.

16-årige Tahith Chong regnes for at være et af Europas støre talenter i sin årgang, og har været jagtet af samtlige storklubber i Europa. Som udgangspunkt ønskede venstrekanten at blive i Feyenoord i hjemlandet, men nu melder hollandske medier, at han har lavet en aftale med United.

Algemeen Dagblad skriver i dag, at Chong har valgt at skrive under med United, efter forhandlingerne med Feyenoord tilsyneladende brød sammen.

United har jagtet den unge hollænder igennem lang tid, men har endnu ikke bekræftet noget omkring handlen med Tahith Chong, der er fast mand på det hollandske u17-landshold.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

Forrige artikel

United drager til Kina på pre-season

Næste artikel

- Forsvarsspillerne frygter Rashford

ANNONCE