Lige siden Nemanja Vidic satte sine serbiske fødder på træningsbanerne for første gang, har der hersket tvivl om Silvestres fremtid på Drømmenes Teater.
Og spekulationerne vil formentlig intensiveres ret så meget efter i dag- Her blev Lyons rapporterede interesse nemlig bekræftet. Lyon-boss Houllier erkendte, at han er på markedet efter et par nye forsvarere og nævnte i den forbindelse navnet på Uniteds nummer 27.
“Jeg skal have en eller to nye forsvarere, og her er Mikael Silvestre en mand, der tiltaler os. Han kan både spille centralt og til venstre, men har dog spillet Champions League i denne sæson, hvilket er et minus. Vi ved heller ikke, om han overhovedet vil forlade Manchester,” bekendtgør den tidligere Liverpool-manager tirsdag.