Hvad sker der i og omkring klubben med så få kampe på programmet?

Når Manchester United ikke deltager i andet end Premier League, så medfører det mere (fri)tid. Herunder har vi prøver at give jer et overblik over hvad der sker i klubben i denne tid.

Manchester United er for mange fans lig med Champions League.

Manchester United er for mange fans lig med FA-Cup.

Det er dog ikke tilfældet i denne sæson.

“The Athletic”, der følger United tæt, har dykket ned i, hvad der foregår i og omkring klubben, når der er så få kampe på programmet.

I slutningen af januar 2025 havde United spillet 36 kampe i alle turneringer. På samme sted i denne sæson har United blot spillet 23 kampe.

Skræmmende lavt for klubben, der hører til i toppen.

Hvad gør det ved planlægningen?

Det medfører, at planlægningen til kampene er anderledes.

Spillerne er netop vendt retur fra ferie, efter at spillerne har kunnet holde fri den seneste uge, da man røg tidligt ud i FA Cup til Grimsby. En kamp, jeg ikke ser nogen grund til at snakke mere om…

Michael Carrick mener selv, at klubben har fundet en god balance mellem at træne godt og hårdt og give spillerne tid til at holde fri.

– Vi har trænet meget, trænet godt og for dem at få lov at tage en dyb vejrtrækning, komme lidt væk, har været vigtigt, udtalte Carrick til MUTV i optakten til kamp i Liverpool.

Ingen europæisk fodbold kommer ikke uden konsekvenser.

Nogle af United-spillerne får 20% lavere lønninger som konsekvens af, at klubben ikke deltager i den fineste klubturnering.

Sæsonen 2014-2015 var også en sæson uden mange kampe til United, hvor man røg ud tidligt i begge Cups og ikke havde kvalificeret sig til Champions League.

Her fulgte naturligvis mere fritid med – både for spillere og trænere. Det blev udnyttet, og fodboldkampe på Carrington blev arrangeret, hvor staben, analytikere mm. skulle spille med.

Manchester United er kendt for at have nogle af de bedste away-fans i hele verden, og det gælder bestemt også i europæisk sammenhæng. Som følge af ingen europæisk bold i år, har mange United-fans benyttet lejligheden til at bruge penge på andre ting. Det kan være store events, koncerter, og så er der dem, der bare ikke kan slippe Manchester United. For klubbens kvinder spiller nemlig Champions League for første gang i deres historie, så ingen europæisk bold til herrerne kan betyde flere tilskuere til kvinderne. Kvinderne gav sig selv et super udgangspunkt i den første af to ottendedelsfinaler, da man slog Atletico Madrid med hele 0-3 i den spanske hovedstad.

Det er ikke kun klubbens kvinder, der får mere opmærksomhed end de plejer. U18-drengene har spillet sig i kvartfinalen i FA Cup Youth, efter man besejrede Oxford United med hele 1-4 på udebane. De unge drenge skal møde enten Sunderland eller Brighton.

Det er også kun 4 år siden, at et rekordhøjt antal tilskuere blev sat til en kamp for de unge drenge, da 67.492 fans overværede United vinde FA Cup Youth, da man vandt på Old Trafford mod Nottingham Forest. En kamp, hvor Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho spillede.

Hvad med økonomien?

Med herrerne ude af ligningen i europæisk sammenhæng høster kvinderne og ungdomsholdene frugterne af dette, men klubbens økonomi lider også et lille knæk sammenlignet med, når klubben kommer langt i de fineste turneringer.

Klubben spillede 7 hjemmekampe i Europa League i fjord, og hver kamp var der næsten udsolgt. Det er de fans, der betaler for billetter, rejser, merchandise, hoteller, kamprogrammer mm. Alt det er væk nu. Klubben har ikke de indtægter, klubben skal have, så når man snakker om vigtigheden af en plads i Champions League, går det lige pludselig op for en, hvor vigtig den plads er, for at økonomien kan løbe rundt.

Mindehøjtidelighed

Flere United-fans tog i november til Belfast for at mindes 20-årsdagen for United-ikonet George Best. Det skyldes nok ikke direkte mangel på kampe, men muligvis fordi klubbens fans stadig søgte fællesskaber omkring klubben eller blot vil vise deres støtte.

Manchester United har altså kun Premier League at fokusere på, og man ligger lige nu på 5. pladsen med en kamp i hånden, som spilles mandag aften på Evertons nye stadion Hill Dickinson Stadium.

Vigtigheden i, at United formår at kvalificere sig til Champions League, er ikke til at tage fejl af. Nu er resten op til Carrick og co.

Skriv et svar
Forrige artikel

Avis: United fravælger at spille mid-season kampe

Næste artikel

Avis: United tilbyder gratis busbillet til Bournemouth-opgør

ANNONCE