Interessant tvivl hos SU

Således rejser organisationen tvivl om mediernes skriverier gennem de seneste par dage. Da Glazer købte sig langt ind på Old Trafford den 12. maj, blev…

Således rejser organisationen tvivl om mediernes skriverier gennem de seneste par dage.

Da Glazer købte sig langt ind på Old Trafford den 12. maj, blev det også gjort klart i medierne, at Glazer først ville begynde at få arbejdet ind i supporternes hjerter efter FA Cup-finalen.

Den er spillet nu, og i de seneste par dage har vi kunnet se Glazers mediemaskine rulle igennem de engelske medier, og mange supportere og fodboldfans har bidt lige på, men nu minder Shareholders United supporterne om at være kritiske over historierne.

Sean Bones, næstformand i Shareholders United, har således allerede nu kunnet finde 3 eksempler på Glazer-familiens PR-rådgivers værk.

En avis skrev en dag, at kilder i Glazer-lejren havde fortalt dem at Sir Alex Ferguson skulle vinde Premier League i den kommende sæson, ellers ville han blive fyret. Tilfældigvis kom der næste dag en anden avis og hævdede at have fået at vide af en i Glazer-lejren, at Ferguson ville beholde sit job og endda blive tilbudt en 3-årig kontrakt.

En anden historie var den om klublogoet og klubbens farver. Denne kom også fra en Glazer-kilde, men en anden i Glazer-lejren slog dagen efter fast, at dette ikke ville ske.

Den tredje nyhed er den vi i disse dage oplever. Sir Bobby Charlton på vej mod fyring på Old Trafford? Sjovt nok, så kom der i dag en kilde og fortalte en avis, at Glazer-familien, og i særdeleshed den kommende bestyrelsesformand, Joel Glazer, anså Charlton for værende en kongelig og aldeles ikke ville blive fyret.

Shareholders United anser alene disse eksempler som en del af den PR-kamp, som Glazers rådgivere, Rothchilds, har skudt igang. Indtil nu har de gjort det godt… Nyhederne er ihvertfald kommet verden rundt.

Bones husker samtidig United-fans på, at Manchester Uniteds PR-afdeling nu styres af Malcolm Glazer, og at vi altså skal være yderst kritisable over for alt, der kommer fra klubben.

Beckham på vej tilbage?

OldTrafford.dk har desuden fået opsnappet, at der går rygter om et tilbagekøb af David Beckham fra Real Madrid.
Rygtet har her til aften været omtalt på Sky Sports News, og det lyder, som vi har hørt det før, nemlig at Glazers PR-rådgivere, Rothchilds, ser David Beckham som genvejen til markedsføringssucces i USA og Asien.

Forrige artikel

Kilde: Vi får over 90 procent

Næste artikel

Chelsea klar til at købe Park

ANNONCE