Irwin har tiltro til Moyes

Denis Irwin er sikker på, at Wayne Rooney bliver i Manchester United, når David Moyes siger det.

David Moyes har flere gange slået fast, at Wayne Rooney ikke er til salg, og det bør man tage for gode varer.

Sådan lyder det fra den tidligere United-spiller Denis Irwin, der er sikker på, at Moyes har fuldstændig styr på den spegede situation.

– Wayne (Rooney, red.) er en fantastisk spiller. Han har været fremragende i de år, han har været hos klubben, og han har scoret masser af mål for os. David Moyes er manager. Det er ham, der bestemmer, siger Irwin til Daily Post.

– Han har sagt, at Wayne Rooney ikke er til salg. Det er godt nok for mig, fortsætter den tidligere irske landsholdsspiller.

Wayne Rooney har været i Manchester United i ni sæsoner, men havde i sidste sæson problemer med at tilspille sig en fast plads i angrebet efter tilgangen af Robin van Persie.

I stedet blev den 27-årige angriber i flere tilfælde brugt længere tilbage på banen.

Forrige artikel

Barca: Cesc er ikke til salg

Næste artikel

Boca Juniors vil låne Varela

ANNONCE