Jol: Berbatov ikke en mulighed

Hvis Dimitar Berbatov ender med at blive solgt til januar, skifter han efter alt at dømme ikke Old Trafford ud med Craven Cottage. Således har Fulham…

Hvis Dimitar Berbatov ender med at blive solgt til januar, skifter han efter alt at dømme ikke Old Trafford ud med Craven Cottage.

Således har Fulham ingen planer om at komme med et bud på sidste års Premier League-topscorer, selvom han er langt fra en plads i startopstillingen hos United.

”Dimitar Berbatov er United-spiller, og det lader til, at han er glad for at være der. Hvis han er til salg, regner jeg ikke med, at han er en mulighed for vores klub, hvis I forstår?” siger Martin Jol til Sky Sports.

Og selvom Jol havde fornøjelsen af at være manager for Berbatov, da de begge var i Tottenham, regner hollænderen ikke med en gentagelse af samarbejdet.

”Han er uden tvivl en fremragende angriber. Han var virkelig god, da jeg kunne bruge ham, men det er blot rygter, som aviserne skaber,” siger Jol.

Dimitar Berbatov står i år blot noteret for to mål for Manchester United.

Forrige artikel

Bosnich bekymret for de Gea

Næste artikel

Scholes: United selv skyld i CL-exit

ANNONCE