Manchester United er inden sidste runde af Champions Leagues gruppespil sikker på at avancere som etter fra gruppen uanset udfaldet af onsdagens opgør mod Cluj.
Situationen var en helt anden for præcis for et år siden, hvor United fejlede fælt og med nederlag til FC Basel så schweizerne snuppe pladsen i ottendedelsfinalen på egen bekostning. En oplevelse som stadig vækker grufulde minder hos Phil Jones.
– Det er ingen rar følelse at ryge ud af Champions League, når du er vant til at nå semifinaler og finaler. For en klub af Uniteds status var det en bitter pille at sluge, men vi er heldigvis vendt stærkt tilbage. Drengene har spillet noget fantastisk fodbold i de CL-kampe, jeg har set, og det er en cadeau til hele klubben, at vi har svaret så stærkt igen, siger Jones til manutd.com.
Jones er af Sir Alex blevet garanteret en plads i forsvaret til kampen mod Cluj.