Jones: Vi kan stadig vinde mesterskabet

På trods af Manchester Uniteds historisk dårlige form tror Phil Jones fortsat på, at holdet kan vinde Premier League i denne sæson.

Manchester United har ikke vundet i de seneste otte kampe, og det er ikke set dårligere i klubben i de seneste 26 år. Alligevel tror Phil Jones fortsat på, at man kan vinde Premier League til maj.

Det skyldes primært, at ligaen er så uforudsigelig, som den har været i denne sæson. Flere af de traditionelle tophold har været alt andet end stabile, og undertippede Leicester indtager en delt førsteplads her halvvejs gennem sæsonen. 

– Det er underligt, men tabellen viser, at bogstavelig talt alle kan vinde ligaen i denne sæson. Arsenal, Chelsea, Leicester, City, os, Tottenham, Stoke, Watford. Ingen ser ud til at ville vinde den, siger Jones til MUTV.

Han tror på, at der ikke skal mere end et par gode uger til, så kan United være med helt fremme igen. Der er i øjeblikket ni point op til Arsenal og Leicester på førstepladsen.

– Vi skal bare bruge en god periode på fem, seks, syv kampe og få et par sejre, og så vender det hurtigt. Vi er skuffede med måden, vi har spillet på i de sidste par kampe, selvom vi gjorde det godt mod Chelsea, men vi er på ingen måde ude (af titelræset, red.). Hvis vi sætter et par sejre sammen, er vi helt deroppe igen, siger han. 

Den sejrsstime kan Jones og co. passende indlede i morgen lørdag, når Swansea gæster Old Trafford.

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

- Vi skal vinde kampene i januar

Næste artikel

De Gea vil være verdens bedste

ANNONCE