Juventus forhører sig om Lewandowski

Kampen om Robert Lewandowski spidser til med Juventus som den seneste storklub, der har meldt deres interesse.

Dortmunds 24-årige topscorer, angriberen Robert Lewandowski, er en ombejlet herre.

Og selvom den tyske udgave af Sky Sports tidligere på ugen kunne fortælle, at Lewandowski foretrækker et skifte til Manchester United, får det ikke andre klubber til at opgive jagten.

Nu beretter Goal.com, at de italienske mestre Juventus har sendt en fax til Dortmund, hvori de forhører sig om prisen på den giftige angriber.

Dortmunds træner Jürgen Klopp har slået fast, at Lewandowski ikke umiddelbart er til salg, og at de håber at forlænge hans kontrakt.

Alligevel kan den tyske klub se sig nødsaget til at sælge Lewandowski senest til sommer, da hans nuværende aftale udløber i 2014.

Foruden United og Juventus er Manchester City og Chelsea blevet sat i forbindelse med Lewandowski.

 

Forrige artikel

"Powell er den næste Rooney"

Næste artikel

Duo forlænger lejeophold

ANNONCE