Kagawa klar til kamp om pladsen

Det japanske nyindkøb fra Borussia Dortmund er ikke blot kommet for at sælge trøjer. Hvis det står til Shinji Kagawa selv, så vil han tilkæmpe sig…

Det japanske nyindkøb fra Borussia Dortmund er ikke blot kommet for at sælge trøjer. Hvis det står til Shinji Kagawa selv, så vil han tilkæmpe sig positionen som holdets 10’er. 

Uniteds angriber Wayne Rooney spillede den position det meste af sidste sæson – lige bagved hans engelske holdkammerat Danny Welbeck. Ikke desto mindre lader det til at der bliver mere kamp om pladsen nu. 

– Jeg føler, at det er der jeg spiller bedst fodbold. Så jeg har planer om at kæmpe hårdt, for at vinde den position på banen, udtaler Kagawa ifølge The Sun. 

En stor udfordring 
Den 23-årige offensivspiller betragter skiftet til “De Røde Djævle” som en stor udfordring. Men samtidig også som en chance – en chance han agter at gribe. 

– United er en af de største klubber i verden, og jeg har fået chanchen for at spille for dem. 

– Jeg skulle overveje nogle ting. Såsom at holdet har en bred trup, og måden hvorpå de spiller fodbold. Det var ikke en nem beslutning. Men jeg er klar på udfordringen. 

Sir Alex Ferguson var afgørende 
Ifølge den japanske stjerne var Manchester Uniteds manager afgørende for at skiftet faldt på plads. Ifølge Kagawa havde de en række gode samtaler før handlen blev underskrevet. 

– Han (Sir Alex, red.) sagde til mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om noget, og at han ville elske hvis jeg tog udfordringen op. 

– Når en legendarisk mand som ham siger sådan, så vægter det rigtig meget. 

Du kan læse mere om Kagawa her: 5 spørgsmål: Shinji Kagawa

 

Forrige artikel

Ukraine: England er racister

Næste artikel

Chok: United vil børsnoteres i USA

ANNONCE