Kaka drømmer om United

Den brasilianske midtbanespiller har ellers før udmeldt, at han sagtens kan se sig selv spille for Milan hele sin karriere. Således blev Real Madrid…

Den brasilianske midtbanespiller har ellers før udmeldt, at han sagtens kan se sig selv spille for Milan hele sin karriere. Således blev Real Madrid prompte afvist, da de sidste år havde følehornene ude.

Champions League-vinderne fra 2007 har dog haft en yderst skuffende sæson, hvor de udover at tabe til Arsenal i ottendedelsfinalen, måtte nøjes med en femteplads i Serie A, hvilket kun giver adgang til UEFA Cuppen.

Det får nu Kaka til at indrømme, at han trænger til en ny udfordring:

”Jeg elsker Milan. Jeg har oplevet en masse her, blandt andet at vinde Champions League. Men fodbold handler om udfordringer, og jeg er efterhånden klar til en ny af slagsen.”

Verdens bedste spiller anno 2007 nævner i forlængelse heraf Premier League og Manchester United som ønskedestination:

”Jeg er ung, og på toppen af min karriere, så jeg ønsker at spille på det højeste niveau. Premier League er den bedste liga i verden, hvilket ville være fantastisk at blive en del af. Og her er Manchester United af klare grunde det bedste sted at være, da de jo er europæiske mestre.”

Den 26-årige landsholdsspiller fremhævede desuden stemningen på Old Trafford, som værende exceptionel god:

”Da jeg spillede der (på Old Trafford, red.) sidste år, var der ligeledes en helt speciel atmosfære. Derudover har de nogle fantastiske spillere. Giggs og Scholes er legender. Og så er der Rooney. Og Anderson, som er en af mine gode venner.”

Og til spørgsmålet om hvorvidt han kunne tænke sig at spille for de engelske mestre, svarede han:

”Ja. Kan man sige nej til det? De er europæiske mestre, så det ville være en drøm, der gik i opfyldelse.”

Forrige artikel

Saha med efter sommerferien

Næste artikel

United klager til FIFA

ANNONCE