Karakterbog: Flere elendige præstationer i sæsonpremieren

En mareridtsstart på sæsonen mod Hull City, der er spået til direkte nedrykning. Læs karakterbogen fra søndagens opgør, hvor flere United-spillere leverede langt under niveau.

Manchester United tabte sæsonens første kamp 2-0 til oprykkerne fra Yorkshire. Flere spillede leverede direkte elendige præstation i en kamp, som United aldrig var tæt på at få point ud af,

Her kan du læse karakterbogen fra lørdagens sæsonpremiere mod Hull City.

Her er hvordan, vi giver karakterer på OldTrafford.dk.

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Man skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter normalt, men i dagens anledning for alle en karakter.

 

Senne Lammens – 6

Det er altid svært at få en høj karakter, når man lukker to mål ind og taber kampen. Men jeg mener bestemt ikke, at Senne Lammens kan klandres for hverken det første eller andet mål, som Hull City scorede. Han er uheldig ved det første mål, da han parerer bolden på indersiden af stolpen, hvorefter den lander hos Semi Ajayi. Det andet mål kan han ikke gøre meget ved. Ud over det var det generelt en fin kamp fra den belgiske målmand.

Noussair Mazraoui – 4 (ud 80′)

Startede kampen godt, særligt ved Hulls første indlæg, hvor han flot forsvarer feltet. I den offensive del forsøgte han flere gange at føre bolden frem, men det blev aldrig til de store chancer.

Harry Maguire – 4

En af de eneste på banen, som i perioder forsøgte at tage ansvar. Forsvarede fint på de mange Hull-indlæg, men havde ligesom de andre på holdet svært ved at få pasningsspillet til at fungere.

Ayden Heaven – 2

Viser igen, at han simpelthen ikke er klar til Premier League. Der har været flere op- og nedture for den unge midtstopper, men kampen mod Hull var en af de dårligere præstationer fra Ayden Heaven. Han mistede også bolden flere gange, da han forsøgte at spille den frem fra forsvaret, og så svag ud i duellerne med McBurnie.

Luke Shaw – 4

Fejlede til tider med at forsvare mod de utallige indlæg fra Hulls wingbacks og fik ikke meget slutprodukt ud af sine egne indlæg fra backpositionen. Alligevel var Luke Shaw en af de bedre blandt mange dårlige United-spillere.

Andrey Santos – 4 (ud 67′)

Jeg synes personligt, at Santos fik en fin start på kampen, både med og uden bolden. Alligevel var det tydeligt, at der var en kæmpe mangel på kommunikation og sammenspil på Uniteds midtbane, som flere gange blev kørt over af Hulls aggressivitet og tro på tingene.

Youri Tielemans – 3 (ud 67′)

Det skulle have været en stor dag for Tielemans, som på papiret har taget skridtet op og nu skulle være manden, der styrede Manchester Uniteds midtbane. Men det blev alt andet end en drømmedebut for belgieren, som ikke tilførte meget til et svagt spillende United-hold. Hverken offensivt eller defensivt lykkedes det Tielemans at sætte sit præg på kampen.

Bruno Fernandes – 2

En meget lav karakter, som både afspejler anførerens præstation og de forventninger, der var til ham efter den fantastiske sæson sidste år. Bruno Fernandes lykkedes ikke med meget mod Hull. Han var helt usynlig i første halvleg og viste også en dårlig attitude, som slet ikke hjalp på et hold, der i forvejen var tomt for selvtillid.

Bryan Mbeumo – 4

Klart den farligste på et meget ufarligt United-hold. Forsøgte flere gange at skabe chancer gennem indlæg og dybdeløb. Havde enkelte gode momenter, men ligesom resten af holdet lykkedes han aldrig med det store.

Matheus Cunha – 3 (ud 80′)

Det passede ham rigtig dårligt at spille som angriber. Blev pakket fuldstændig sammen af Hulls forsvar. Forsøgte flere gange at trække ned i banen og deltage i opspillet, men så ellers meget usynlig ud gennem hele kampen.

Patrick Dorgu – 2 (ud 46′)

Elendigt. Den dårligste spiller på et ringe United-hold. Blev med god grund udskiftet i pausen. Sluttede ellers sidste sæson godt af. Meget skuffende fra den unge dansker.

Træner og indskiftere

Marcus Rashford – 5 (ind 46′)

En klar opgradering fra Dorgu. Rashford så frisk ud og spillede med selvtillid, når han fik bolden. Det bliver utrolig spændende at se, hvad vi får fra ham denne sæson.

Kobbie Mainoo – 4 (ind 67′)

Gav United lidt mere ro på bolden. Fint indhop fra Mainoo, som blev bænket i sæsonpremieren.

Benjamin Sesko – 4 (ind 67′)

Lykkedes ikke med at ændre meget for Uniteds svage offensiv. Blev heller ikke sat særligt godt op af medspillerne.

Diogo Dalot – UB

Shea Lacey – UB

Michael Carrick – 3

United så tandløse ud, for at sige det mildt. Holdet virkede slet ikke oplagt og så svagt ud på flere fronter. Offensivt blev alt lukket ned af den fembackskæde, som Hull City stillede med. Defensivt blev der ikke kæmpet i hverken dueller eller om andenbolde. Dertil så vi igen, hvordan Carrick har svært ved at lave de nødvendige ændringer, når tingene ikke fungerer. Elendig sæsonpremiere.

Skriv et svar
Forrige artikel

Fernandes reagerer: Samme fejl som sidste sæson

ANNONCE