Karakterbogen: De unge kæmpede for deres chance

Ralf Rangnick skiftede ud på alle 11 positioner til onsdagens Champions League-opgør mod Young Boys, hvor flere unge spillere forsøgte af imponere den nye manager.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Dean Henderson (ud 68′) – 6

Solid indsats af englænderen, der viste, hvad han gør bedre end De Gea – nemlig hans deltagelse væk fra målstregen. Han var chanceløs ved målet.

Aaron Wan-Bissaka – 5

En okay indsats af højrebacken, der dog ikke viste sig overbevisende i en tid, hvor Dalot øjner en mulighed for at tage hans faste startplads.

Eric Bailly – 6

Ivorianeren var stærk som en løve og spillede en solid kamp. 

Nemanja Matic – 3

Selvom serberen havde en afleveringspræcision på 88%, var fejlene han lavede store. Alt for store til dette niveau. Heldigvis for ham manglede schweizerne skarphed til at udnytte, at serberen var på glatis i en kamp, hvor han fik chancen som anfører.

Luke Shaw (ud 63′) – 5

Ikke en prangende indsats af englænderen, der spillede sin første kamp siden afskeden med Solskjær. Hans assists til Greenwood hiver ham op i karakter.

Donny van de Beek – 5

Viste sig meget boldsikker i første halvleg – i hvertfald indtil han lagde op til gæsternes udligning.

Anthony Elanga – 5

Angriberen ramte ikke dagen rent offensivt. Han missede en en-mod-en situation med modstandernes målmand. Han kompenserede dog for det ved at vise hjerte med et stort defensivt arbejde, hvoraf han lavede tre vellykkede tacklinger.

Jesse Lingard (ud 89′) – 5

Usynlig indsats af den rutinerede offensivspiller, der dog var meget sikker i sin boldomgang med en afleveringspræcision på 97% – bedst af alle.

Juan Mata (ud 89′) – 5

Viste stor sikkerhed i sit pasningsspil, men virkede ofte for langsom, når spillet på banen skiftede den anden vej.  

Amad Diallo (ud 68′) – 6

Dejlig boldomgang af ivorianeren, der er en spændende spiller. Man kunne dog se den manglende rutine i situationer, hvor hans ubeslutsomhed kom til udtryk. Det så man blandt andet midtvejs i første halvleg, da han fumlede bolden væk i en oplagt scoringsmulighed. 

Mason Greenwood – 7 (Kampens spiller)

Hvor er englænderen en fantastisk fodboldspiller! Verdensklasse mål og var tæt på at notere sig en næsten lige så imponerende assist, da han lagde lagde bolden til rette for Mata efter flot forabejde. Faldt desværre lidt ud af kampen til tider. Overordnet set en godkendt indsats.

Udskiftere:

Teden Mengi (ind 63′) – 3

Den unge forsvarer var rundt på gulvet fra første minut, efter han kom ind. Virkede håbløs i nogle situationer. Var heldig ikke at koste mål.

Shola Shoretire (ind 68′) – 5

Var ikke bange for at udfodre sine modstandere. Uheldigt for ham foregik størstedelen af spillet væk fra modstanderens mål.

Tom Heaton (ind 68′) – 5

Blev aldrig for alvor sat på prøve. Han virkede dog sikker i sine indgreb.

Zidane Iqbal (ind 89′) – UB

Charlie Savage (ind 89′) – UB

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Rangnick om Young Boys' scoring: Vi kunne nemt have clearet bolden

Næste artikel

Van de Beek om avancement i CL: Vi kan slå alle

ANNONCE