Van de Beek om avancement i CL: Vi kan slå alle

Manchester United er videre som nummer et i deres Champions League-gruppe. Og van de Beek mener, at de røde djævle har spillerne til at gå hele vejen.

Det var et reservespækket United-hold, der hjemme tog imod Young Boys i sidste gruppespilskamp i Champions League. Det gav plads til Donny van de Beek i startopstillingen. Og hollænderen tror på, at United kan slå alle. Det kræver dog hårdt arbejde, mener han.

– Jeg tror, med de spillere vi har, at vi kan slå alle. Vi skal arbejde hårdt hver dag, men jeg tror på, at vi hvis vi spiller godt, kan vi slå dem alle, siger van de Beek og fortsætter.

– Alle holdene i den her del af Champions League er stærke, så vi må kigge på os selv og være på toppen.

Van de Beek er også glad for, at der var plads til at rotere lidt i kampen, hvilket han mener er vigtigt.

– En masse spillere har ikke spillet i et stykke tid, og jeg synes, det er meget vigtigt, at vi får nogle minutter i benene.

Hollænderen er efterhånden ved at være rutineret i Champions League. Derfor blev der også plads til at ønske et par af debutanterne tillykke.

– For et par af gutterne er det deres første Champions League-kamp. Tillykke til dem, fordi jeg ved, hvor specielt det er at spille på sådan en aften.

Manchester United trækker sin ottendedelsfinale-modstander mandag d. 13 klokken 12:00.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Karakterbogen: De unge kæmpede for deres chance

Næste artikel

Heaton efter længeventet United-debut: Har arbejdet hver dag på det her øjeblik

ANNONCE