Karakterbogen: Lindelöf bedst i rodet kamp

Der var ikke mange, der sprang positivt i øjnene, da Manchester United opnåede et af sæsonens store mål med en 2-0-sejr ude over Leicester.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

 

David De Gea – 5:
Så lidt usikker ud i en enkelt situation, hvor han giver en dum retur på en afslutning, men ellers opfyldte han sine arbejdskriterier.

Aaron Wan-Bissaka – 5:
Var mere fremtrædende i det offensive end det defensive arbejde, men det var ikke meget, man så til ham.

Harry Maguire – 4:
Rev et dumt, gult kort til sig tidligt i kampen. Var også lige ved at koste efter 20 min. Generelt virkede United-kaptajnen lidt nervøs i sin første gensyn med sin tidligere arbejdsgiver.

Victor Lindelöf – 7 (kampens spiller):
Var lige ved at komme i problemer i en løbeduel med Jamie Vardy forholdsvis tidligt i opgøret. Fik dog hurtigt rettet ind og virkede ganske rolig gennem og stabil i sine indgreb. Hans kølighed gjorde, at Maguire ikke kom mere på glatis end tilfældet ellers så ud til at være, og dét er nok til at indkassere Man of the Match-titlen. 

Brandon Williams – 4:
Var ikke meget involveret I starten, og når han var, så var det ikke alt sammen lige imponerende, hvor der var lidt for mange sløseri.

Nemanja Matic – 7:
Smed en bold væk efter et lille kvarter, som gav Leicester opgørets første, farlige afslutning. Havde generelt et par svage øjeblikke, hvor det ellers normale kølige, serbiske overblik fejlede. Spillede sig dog meget op i løbet af kampen, var en god bølgebryder og var en af de bedre.

Paul Pogba – 7:
Tog dirigentstokken på den defensive midt fra start. Var meget på bolden, hvor franskmanden ofte benyttede sig af de simple afleveringer. Et par gange havde han held med at smide en lang bold af sted og sætte noget farligt op.

Mason Greenwood – 6 (ud efter 76 min):
Kom til minimal hovedstødsafslutning efter 10 minutter, men ellers var det småt som småt, hvad vi så den unge angrebsprofil, som med et kvarter tilbage blev første ændring fra managers side.

Bruno Fernandes – 7 (ud efter 85 min):
Så mere fit ud, end han havde gjort de seneste par kampe, men hurtigt kom frustrationerne over, at tingene ikke gik hans vej, også op til overfladen. Fik sig et skrub efter den halve time. Virkede igen flad efter pausen, hvor fejldispositionerne stod i kø. Selv ikke et ellers afgørende scoring ændrer ikke på, at portugiseren virker træt og en smule udkørt.

Marcus Rashford – 6 (ud efter 90+5):
Havde et par fejlafleveringer i den første fjerdedel, hvor det ellers stærke samarbejde med Martial ikke flød. Var i det hele taget anonym og virkede ikke oplagt. Som da han missede en stor mulighed kort før pausen.

Anthony Martial – 7 (ud efter 90+5):
Enormt bevægelig kampens begyndelse med masser af sideskift. Fik dog ikke meget at arbejde med.

 

Indskiftere;
Jesse Lingard – 7 (ind efter 76 min): Kom måske lidt overraskende ind, mens Daniel James så til fra bænken, men Lingard nåede ikke at gøre meget væsen af sig. Men som den ægte angriber, han en sjælden gangs skyld viser sig at kunne være, så var han dér, hvor der var brug for ham, da Schmeichel smed læderet i fusserne på ham. 

Scott McTominay (ind efter 85 min); Uden for bedømmelse.

Odion Ighalo (ind 90+5); Uden for bedømmelse.

Timothy Fosu-Mensah (ind 90+5); Uden for bedømmelse. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United sejrede sig i det forjættede land

Næste artikel

Lindelöf: Nu skal vi vinde Europa League

ANNONCE