På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.
En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
André Onana – 5
Kan ikke klandres for de to scoringer i dag.
Diogo Dalot – 6
Har været fænomenalt spillende i 2024, men de seneste par kampe har den pålidelige back lidt et lille formdyk. Hans 1. halvleg i dag var en smule under par, men han spiller sig op i 2. halvleg. Havde arbejdshandskerne på som sædvanligt.
Willy Kambwala – 4
Han havde virkelig sit hyr med at neutralisere Dominik Solanke. Det slap han blandet fra. Var impliceret i begge Bournemouths scoringer. Svær dag på kontoret for den 19-årige franskmand.
Harry Maguire – 6
Havde bedre styr på Solanke end sin unge makker. Generelt en solid indsats fra den tidligere skipper.
Aaron Wan-Bissaka – 6
I dag var det så den 26-årige englænder, der blev placeret som fejlvendt back. Han gjorde det godt – især i spillet med bolden.
Casemiro – 3
De boldtab han af og til leverer, minder mere om niveauet i de danske serierækker end om Premier League. Han giver ikke den ro, som man kan forvente af en spiller med hans flotte CV.
Kobbie Mainoo (ud 78′) – 6
Han var dikterende med bolden, som vi kender ham. Han fik dog ikke sat et afgørende aftryk i dag. Var også en smule for langsom på kuglen i nogle situationer.
Bruno Fernandes – 8 (kampens spiller)
Holdets med afstand bedste mand i dag. To mål, et vanvittigt arbejdsraseri og en klog boldomgang. Og i dag var der meget få af de håbløse forsøg på en gylden vinderbold, som han ellers er berygtet for. Han var en fornøjelse at se på i dag.
Marcus Rashford – 5
En middelmådig kamp af klubbens store stjerne, hvilket man desværre er ved at vænne sig til.
Alejandro Garnacho (ud 46′) – 4
Jeg tror, han vil have godt af et hvil. Og det var åbenbart også den vurdering, Erik ten Hag tog, i og med at han blev pillet ud i pausen. Hans udfordringer manglede saft og kraft. Alt for sløset håndtering af bolden, som giver Solanke muligheden ved 1-0-scoringen.
Rasmus Højlund – 5
Han var stærk, når han blev brugt som opspilsstation i 1. halvleg, hvor han formåede at tage bolden til sig og spille fornuftigt af. Men vi mangler mål fra danskeren. Han har fortsat ikke scoret siden sin muskelskade, og det er ved at være et problem. Han bliver dog heller ikke sat op af sine medspillere.
Indskiftninger
Amad Diallo (ind 46′) – 5
Det var rart at se ham på banen i en hel halvleg. Han kom ikke frem til meget, men han indgår fint i kombinationsspillet med sine holdkammerater.
Mason Mount (ind 78′) – UB
Måske er det “bare” skuffelsen over endnu en miserabel præstation og resultat at jeg syntes pointene ligger en smule i overkanten idag, ellers ok analyse generelt.
Jeg fatter ikke at Eriksen ikke får chancen idag, ej heller Mount først kommer ind så sent i kampen, Mainoo var mør og Casemiro bare dårlig igen idag, alligevel venter EtH så længe, uforståelig i min optik, Martin Jørgensen nævnte balancen centralt kunne være det EtH tænkte på, men vi skulle jo vinde kampen, istedet er vi bare ekstremt heldige med ikke at tabe kampen…
Det er bare sørgeligt med Højlund, han får intet at arbejde med….
Martin Jørgensen som jeg vurdere som en af bedste kommentatore og eksperter på Premier League har fat i noget omkring EtHs mangler…organisationen halter alt for meget hos United, jeg ved godt han er Villa fan, men jeg tager hans vurdering og indsigt tusind gange mere seriøst end f.eks den helt forfærdelige NC som Klopp heller ikke kan li åbenbart..😊
Mølby har samme “take” som Jørgensen, EtH må væk.