Karakterbogen: Solide præstationer over hele linjen

De røde djævle sikrede sig tre vigtige point efter en hård arbejdsindsats, hvor især defensiven så stærk ud.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 7

Spanieren havde ikke det store at se til, men greb de bolde, han skulle gribe og var sikker i sine udspark. Hans bedste aktion kom kort efter pausen, da han reddede et frisparksforsøg fra James Maddison, som havde rettet sit skud mod målhjørnet.

Diogo Dalot – 7 (Kampens spiller)

Efter kritik i de seneste måneder har portugiseren spillet sig op i de seneste tre kampe. Var stærkt involveret i spillet frem i banen og var også på plads, når der skulle arbejdes defensivt.

Raphaël Varane – 7

Leverede endnu en solid indsats. Franskmanden bidrager med ro i et forsvar, der i sæsonens første to kampe osede af kaos.

Lisandro Martinez – 7

Argentineren leverede en stille indsats, hvilket kun kan tolkes positivt. Leicesters Jamie Vardy fik ikke den ønskede plads. Det var meget vel Martinez’ fortjeneste.

Tyrell Malacia – 7

Luke Shaw, hvem? Hollænderen fortsætter sin imponerende start i United-trøjen og ligner efterhånden en ny fast mand på venstrebacken.

Scott McTominay – 6

Skotten har også været mål for massiv kritik for sin manglende kvalitet til at spille for United. Torsdag aften viste han dog, hvorfor han går under kælenavnet McTerminator. Han var holdets muskler på midtbanen.

Christian Eriksen – 6

Danskeren spillede en fin kamp og lavede flere gode afleveringer i dybden, som Leicester kæmpede hårdt for at dæmme op for.

Jadon Sancho (ud 68′) – 6

Blev matchvinder med kampens enlige mål, hvilket giver ham den “høje” karakter. Han faldt ud i anden halvleg, hvor han blev udskiftet.

Bruno Fernandes – 6

Ikke midtbanespillerens bedste kamp, men en af hans bedre i denne sæson. Solid indsats af portugiseren, der var involveret i størstedelen af Uniteds offensive spil og havde en fod med i målet. På grund af flere uprovokerede fejl bliver det ikke til en højere karakter.

Anthony Elanga (ud 59′) – 4

Kantspilleren viste sig energisk ude på højrekanten og kæmpede bragt. Men det var ikke meget, svenskeren lykkedes med.

Marcus Rashford (ud 87′) – 6

Holdte sig aktiv i det meste af kampen og var god i presspillet. Angriberen lagde op til sejrsmålet og var generelt Uniteds største trussel i kampen.

Indskiftere:

Casemiro – 5

Nyindkøbet lavede to sløsede fejl kort efter sin indskiftning, men fik spillet sig ind i kampen og sikrede stabilitet på United-midtbanen.

Cristiano Ronaldo – 5

Var involveret i flere aktioner. Superstjernen manglede det sidste for at lægge op til en scoring af Eriksen. I kampens afslutning var han ikke langt fra at score på saksespark.

Fred – UB

 

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
1
Shares
Forrige artikel

Sancho sikrer United endnu en smal sejr

Næste artikel

Eriksen: Vi burde have afgjort kampen tidligere

Relaterede artikler
Gå til siden

Erik ten Hag: Indskifterne gjorde forskellen

Anthony Martial og Marcus Rashford stod for alle tre mål i aftenens sejr over Omonia, efter at de begge var startet på bænken. Erik ten Hag giver også indskifterne æren for sejren i Cypern.
ANNONCE
Total
1
Share