På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
Man skal have spillet 20 minutter for at få en karakter.
André Onana – 7
Uniteds sidsteskanse fra Cameroon stod en fejlfri kamp. God med fødderne og et clean sheet til kontoen.
Noussair Mazraoui – 5
Han spiller mere eller mindre en fejlfri kamp. Man kan allerede nu se overvejelserne bag, hvorfor ten Hag valgte at hente ham ind til fordel for Wan-Bissaka. Dog ligner det, at han mangler noget fysik og timing i de defensive indgreb. Mon ikke det kommer med tiden. Men alt i alt en godkendt debut for marokkaneren.
Harry Maguire – 7
En solid indsats fra den rutinerede englænder, der vandt stort set samtlige dueller i forsvaret. Han får brudt en meget lovende omstilling i midten af anden halvleg, hvor Fulham var ved at spille sig frem til en friløber. Eneste minus er, at han i en situation underkampen forsøger at filme sig frem til et straffespark. Nej tak, Maguire!
Lisandro Martinez – 5
Han har nogle vigtige indgreb, men som vi flere gange har set, satser han nogle gange lidt for meget i de fysiske dueller. Det fik vi at se i en duel mod Adama Traore, hvor han let blev sat. Ellers leverer han nogle gode pasninger frem i banen, og sammen med resten af forsvaret skraber de sæsonens første cleen sheet sammen.
Diogo Dalot – 5
Portugiseren var god på bolden, men formåede ikke rigtig at sætte sig selv i scene rent offensivt. Han lukkede fint ned for Adama Traore og hans hurtighed.
Kobbie Mainoo – 5
Han bandt tingene fint sammen på midtbanen sammen med Casemiro. Man sad med den følelse af, at han trods gode aktioner manglede den sidste skarphed i den afgørende aflevering eller afslutning. Karakteren trækker ned, fordi han sammen med Casemiro var for fraværende rent defensivt i anden halvleg.
Casemiro – 6
Den udskældte spiller kom godt ud af mange situationer i kampen. Sammenlignet med sidste sæson ser han faktisk ret veltrænet ud. Han bærer muligvis rundt på lidt færre kilo end sidste sæson, og bare dét er et kæmpe plus. Han var meget synlig i første halvleg med mange afslutninger, men ligsom Mainoo mister de så småt grebet om midtbanen i slutningen af kampen.
Bruno Fernandes – 5
Ikke Fernandes’ bedste præstation i dag. Taget en spiller med hans kvaliteter i betragtning burde han få mere ud af de chancer, som han fik i dag. Derfor bliver det ikke til en højere karakter, selvom man sidder med følelsen af, at det er ham, det skal komme fra.
Amad Diallo – 4
Det unge talent, som stadig jagter sit gennembrud i klubben, stod svagest i billedet blandt Uniteds offensive spillere. Der var optræk til gode situationer, men han fik aldrig vist prøver på sine færdigheder under kampen. Derfor blev han fortjent pillet ud efter 61. minutter.
Marcus Rashford – 5
Han spiller en udmærket kamp, men er stadig ikke i nærheden af den spiller, vi så for nogle sæsoner siden. Hans første halvleg var skidt, og hvis han var blevet skiftet ud i begyndelsen af anden halvleg, havde han fået en markant lavere karakter. Mod slutningen af kampen har han nogle gode gennembrud og kæmper hårdt defensivt.
Mason Mount – 6
Først og fremmest var det herligt at se ham tilbage på græs igen. Han gør egentlig en god figur i dag, men er for usynlig i Uniteds spil. Han er simpelthen ikke nok på bolden og mangler farten i det afgørende situation, hvor han endelig bliver situationer. Til gengæld trækker hans presspil gevaldigt op, og det var tydeligt, at efter han forlod banen, begyndte United at miste grebet om kampen.
Indskiftere
Garnacho – 4
Han kommer som altid ind med en masse energi. Han både gode og dårlige aktioner. I det sidste minut af kampen brænder han en gigantisk stor chance og derfor får han ikke en højere karakter.
Joshua Zirkzee – 8
Senest, United havde en hollænder i truppen, var dengang Weghorst blev hentet ind på en lejeaftale. Og her stopper sammenligningen. Den unge hollænder skulle bare bruge små 30. minutter, inden han indledte sin målkonto i United-trøjen. Derfor bliver han vores Man of The Match i dag.
Matthijs de Ligt – UB
Jonny Evans – UB
Scott McTominay – UB
I mine øjne, en alt for gavmild karakter til Rashford. Han kunne have fået en assist til sidst, men hele første halvleg havde han mere travlt med at brokke sig, over småskub og taklinger, end løbe med hjem og fighte. Ser langsom ud, og kan snart ikke løbe fra nogen modstandere i PL. Laver samme type løb på tværs af banen, når han nærmer sig målfeltet, og den har modstanderen altså luret nu. Er usynlig i store dele af kampen, og jeg troede på et tidspunkt jeg havde misset en udskiftning af ham. Han har, for mig, bevist, at han ikke længere skal være i United. RVN skal virkelig lave mirakler med den spiller….
OH
Tja Rashford er ikke hvad han har været, han viser det ihvertfald for sjældent, nogle ville sige aldrig mere.
Men mht karakteren syntes jeg der var en smule fremgang at spore i går aftes, og i sammenligning med Amad og indskiftede Garnacho syntes karakteren ligger hvor den skal…
Men ikke en god dag på kontoret generelt for vores kanter.
GGMU
Fin karakterbog og gode betragtninger der understøtter bedømmelserne.
Lige et lille hår i suppen, alle 5 tallene skulle have et nøk op til 6 i min optik, da det var positivitet stort set hos dem alle.
Bruno lægger et par sukker bolde frem i banen og kommer frem til to tre gode chancer, på en lidt bedre dag havde han scoret nogle stykker.
Mazraoui startede med lyn og torden, det var positivt.
Licha blev sat et par gange af den fedtede “muskelbombe” uden teknik, men hvem gør ikke det, den speed tager pusten fra de fleste, alligevel får Licha markeret sig i feltet med en stærk afvisning undervejs.
Men ellers enig i de øvrige karaktere.
GGMU