Karakterbogen: United vinder trods ringe indsats

Cristiano Ronaldos mål i 95. minut sikrede mirakuløst en sejr over Villareal i dagens kamp. Holdet leverede ellers generelt en ringe indsats.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 9 (Kampens spiller)

David de Gea var klart bedste mand i dag. Han havde flere store redninger i løbet af kampen, og han var reelt den eneste grund til, at United ikke kom bagud med op til flere mål i løbet af kampen.

Diogo Dalot – 1

Diogo Dalot spillede en decideret mareridtskamp. Han havde store defensive problemer, da han på ingen måde kunne følge med gæsternes Danjuma, som formåede at spille sig frem til flere store chancer. Heldigt for ham, at han ikke endte med at koste flere mål.

Raphael Varane – 5

Varane leverede en temmelig jævn indsats. Han var en smule usikker i enkelte situationer, men leverede også et par nødvendige indgreb i løbet af kampen.

Victor Lindelöf – 4

Lindelöfs præstation var på højde med Varanes. Hverken rigtig godt eller skidt, men et sted midt imellem.

Alex Telles (Ud 89′) – 5

Alex Telles gjorde ikke meget ud af sig i store dele af kampen, men han scorede et fremragende mål på en helflugter til 1-1. 

Paul Pogba (Ud 75′) – 3

Pogba leverede en tam indsats, og han var slet ikke med i spillet i store dele af kampen. Han var langt fra sit topniveau i dag.

Scott McTominay – 4

Scott McTominay leverede en fin indsats inde på midten. Han viste sin kampgejst og formåede at generobre bolden på midtbanen flere gange i løbet af kampen, men han faldt også igennem i flere situationer.

Mason Greenwood (Ud 89′) – 5

Mason Greenwood spillede en okay kamp. Han var manden bag flere store United-chancer, og han kunne sagtens havde endt med både mål og assist i dag, men den sidste finesse manglede.

Bruno Fernandes – 5

Bruno Fernandes viste en masse ærgerrighed og kampgejst som altid. Han leverede en assist til Alex Telles og var generelt med i meget af spillet i dag. Han hjalp til både offensivt og defensivt. Han var desværre usynlig i store dele af kampen.

Jadon Sancho (Ud 75′) – 3

Jadon Sancho virkede i starten af kampen til at være i spilhumør. Han forsøgte at vise sig frem ved at tage en del ansvar, men det lykkedes aldrig rigtig for ham at spille sig frem til det helt store. Helt uden slutprodukt.

Cristiano Ronaldo – 5

Cristiano Ronaldo ender selvfølgelig med at være dagens mand i skysovs grundet hans afgørende mål. Ud over målet leverede han en tam indsats, og han var usynlig det meste af kampen. Alene målets betydning gør, at han får et fem tal.

Indskiftere:

Nemanja Matic (ind 75′) – 5

Matic havde ikke den store betydning for kampen, men gjorde det, han skulle.

Edinson Cavani (ind 75′) – 5

Han kom ind i slutningen af kampen og viste en del vildskab og tænding. Han havde en stor hovedstødschance efter 79. minutter, som han formentlig skulle have scoret på.

Jesse Lingard (ind 89′) – UB

Fred (ind 89′) – UB

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Cristiano Ronaldo sikrer sejr mod Villareal i sidste sekund

Næste artikel

Bruno: Jeg følte altid, at vi kunne vinde kampen

ANNONCE