Karakterbogen: Alle leverer stabilt i topkamp

Flere af holdets spillere leverer en god indsats. Især defensiven er stærk.

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den ringe indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den dårlige indsats, der primært bød på negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

 

David de Gea – 5
Målmanden har ikke det store at lave. Det er derfor svært at give ham en højere karakter på trods af, at han ikke kan klandres for tildelingen af straffesparket.

Diogo Dalot – 6

Højrebacken er god til at kigge frem i banen og er stærkt involveret i de røde djævles offensivspil.

Raphaël Varane (ud 60′) – 8

Den tidligere Real Madrid-forsvarer er ligesom sin argentinske makker i midterforsvaret stærkt spillende. Han er uheldig og udgår med en skade efter en time.

Lisandro Martinez – 8

Den argentinske forsvarer er som en kamphund. Han er næsten umulig at komme forbi og slå ud af kurs. Derudover er han endnu engang sikker i sin boldomgang.

Luke Shaw – 8 (Kampens spiller)

Den engelske back har erobret sin plads i startopstillingen tilbage og viser endnu engang i dag, at han er manden, Erik ten Hag bør sætte sin lid til. Han er fremrangende til at bryde spillet for Chelsea og lægger op til Uniteds udligning.

Casemiro – 7

Brasilianeren er for alvor stemplet ind hos de røde djævle. Han følger op på midtugens stærke præstation og sikrer endda point hjem med et flot hovedstødsmål. Han vinder i øvrigt 9 ud 12 af sine dueller. GET IN. FORZA CASEMIRO.

Christian Eriksen (ud 80′) – 6 

Ikke danskerens bedste kamp. Han leverer dog en stabil præstation mod en god modstander. Han er stærkest i første halvleg, hvor United var bolddominerende.

Antony – 6

Den tidligere Ajax-profil formår konstant at involvere sig i Uniteds offensive spil. Han er heller ikke for fin til også tage de svære returløb. Han er dog ikke ligeså farlig som mod Tottenham.

Bruno Fernandes – 6

Portugiseren viser stort hjerte og engagement. Han er god på midtbanen i første halvleg, hvor United er så dominerende, at Chelsea ikke kan fange på bolden. Midtbanespilleren bliver dog aldrig for alvor afgørende i kampen.
Jadon Sancho (ud 52′) – 4
Modsat resten af holdet er Sancho inde i en dårlig stime. Han er synlig, idet han får bolden en masse, men han kæmper med at få noget ud af den. I øjeblikket er det ham, der ligner en “one trick pony”, som Paul Scholes beskrev Antony for nylig.

Marcus Rashford (ud 80′) – 5

Han kæmper og kæmper og kommer også frem til enkelte muligheder. Skarpheden mangler dog. Kampen i dag viser, at han ikke er løsningen på 9’er positionen, når United møder hold, der forsvarer sig dybt.

Indskiftere:

Fred (ind 52′) – 5

Fint indhop af brasilianeren, der forsøger at kigge frem i banen i en halvleg, hvor United kæmper at få offensiven til at fungere.

Victor Lindelöf (ind 60′) –  7

Svenskeren erstatter Varane og udfylder hans position på fornem vis. Han viser, at Ten Hag skal kigge hans vej, hvis Varanes skade viser sig alvorlig.

Scott McTominay (ind 80′) – UB

Skotten begår et diskutabelt straffespark. Det er dog unødvendigt dumt af skotten.

Anthony Elanga (80′) – UB

Forrige artikel

Casemiro stjæler uafgjort resultat i tillægstiden på Broen

Næste artikel

Ten Hag sætter ord på Varanes skade

ANNONCE