Karaktergivning: Stærke præstationer af Martial og Mata

United vandt sikkert over Partizan Beograd her til aften, og det var blandt andet på et par stærke præstationer af henholdsvis Martial og Mata.

På OldTrafford.dk giver vi i denne sæson spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner 

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Romero – 6

Der var ikke meget at lave for Romero i en kamp, hvor modstanderen har 0 skud på mål.

Wan-Bissaka – 6

Har flere gode løb ned ad kanten og kommer frem til farlige indlæg. Solid kamp af højre-backen.

Maguire – 5

Starter nervøst ud med en fejlaflevering, der resulterer i en korrekt underkendt scoring til modstanderen. Ryster dog hurtigt nervøsiteten af sig og spiller derefter en godkendt kamp.  

Rojo – 6

Stærk kamp af argentineren, der har vist sig fra sin bedste side i hans seneste optrædener.  .

Young – 6

Kaptajnen spiller en ganske fin kamp og står også bag assisten til Rashfords mål. Spillede overfor modstanderens farligste mand uden rigtig at komme i problemer.

McTominay (ud 75’) – 4

En knap så god kamp fra skotten taget hans niveau fra sæsonen i betragtning. Virkede en anelse sløset i sit pasningsspil.

Fred (ud 63’) – 5

Spiller en fin og noget ubesværet kamp, hvor modstanderen ikke volder de store problemer. Kommer også tæt på en scoring efter et flot frisparksforsøg.  

Mata – 7

Den lille spanier spillede ofte en hovedrolle i det flotte kombinationsspil, som United viste frem her til aften. Helt klart én af hans bedre kampe i United-trøjen gennem de sidste to-tre år.

Martial – 7 (kampens spiller)

God kamp af franskmanden, der momentvist demonstrerede sit tårnhøje topniveau. Kombinerede sig flot i gennem Partizans forsvar flere gange, og målet var bare klasse.  

Rashford (ud 67’) – 6

Kommer frem til et hav af chancer, men brænder for mange af dem. Det bliver dog alligevel til en enkel scoring og en assist. Det er jo i sig selv meget godt, men man kan forvente endnu mere.

Greenwood – 5

Det unge talent er ikke involveret i spillet i samme grad som sine angrebskollegaer, men scorer et mål, hvilket er det han skal.

James Garner (ind 63’) – 5

Kommer ind på et tidspunkt, hvor kampen er afgjort og derfor ikke har muligheden for at vise sig frem for alvor.

Andreas Pereira (ind 67’) – 5

Hårdtarbejdende som altid, men det bliver ikke til noget udover det sædvanlige.

Lingard (ind 75’) – 5

Kommer ind på et tidspunkt, hvor United har trukket sig tilbage. Englænderen får derfor ikke det store at arbejde med.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Stor spilleglæde fremad banen sikrede United en flot sejr

Næste artikel

Scholes tipper: Greenwood bliver bedre afslutter end Rashford

ANNONCE