Keane afviser United-rygte

Roy Keane slår fast, at han er meget glad for sit nuværende job som assistenttræner for Irland.

Det bliver ikke til nogen genforening mellem Roy Keane og Manchester United i denne omgang. 

Således lægger Roy Keane nu låg på de rygter, der gør ham til assistentræner i United, hvis Louis van Gaal bliver ny manager. 

– Ironisk nok bliver folk ved med at spørge mig om andre job. Jeg har et arbejde, og jeg er meget glad for at være i det job, siger Keane til radiostationen Today FM. 

Den 42-årige tidligere midtbanespiller er i øjeblikket assistenttræner for Martin O’Neill på det irske landshold. 

Det var Belfast Telegraph, der i sidste uge satte den tidligere United-anfører i forbindelse med en fremtidig trænerrolle på Old Trafford. 

Roy Keane har haft et anstrengt forhold til Manchester United og især Sir Alex Ferguson, efter han i 2005 blev fyret af klubben. 

Forrige artikel

Van Gaal bryder tavsheden

Næste artikel

Avis: Van Gaal tæt på United-aftale

ANNONCE