Keane stopper ikke foreløbigt

Den iltre irer har på det seneste vist den klasse, som han havde i sine tidligere dage. Ved sidste kamp imod Birmingham City bekræftede Roy Keane sin…

Den iltre irer har på det seneste vist den klasse, som han havde i sine tidligere dage. Ved sidste kamp imod Birmingham City bekræftede Roy Keane sin nuværende form ved, at score kampens første mål.

Den 33-årige midtbane-general har nok set yngre ud, men han er ikke klar til at stoppe endnu:

”Så længe jeg kan tilbyde holdet noget, så vil jeg forsætte.”

”Når øjeblikket kommer, hvor jeg ikke føler jeg kan tilbyde noget og at jeg spiller under den standard som er passende for klubben, så vil jeg stoppe,” udtalte Roy Keane til Sky Sport.

Keane har igennem sine mange år i professionel fodbold haft mange skader – hvilket også har resulteret i, at Sir Alex har givet ham mange kamp-pauser, så Keano ikke belastet mere end nødvendigt.

”Jeg er godt klar over, at jeg bliver ældre og jeg har haft nogle slemme skader, som har taget deres men, men lige nu er jeg frisk og klar.”

Aviserne har i de seneste par år spekuleret stort i, hvem der skulle overtage efter Sir Alex Ferguson når han en dag stopper. Her har Roy Keane også været på tale.

”Jeg er ved at uddanne mig til træner og jeg nyder det – det kunne være noget, som jeg kunne give mig til, efter jeg stopper som aktiv.”

”Jeg har også overvejet jobbet som manager, men det ligger i fremtiden. Lige nu handler det bare om, at gøre det så godt jeg kan som spiller,” afsluttede United-manden som i lørdags scorede sit mål nummer 50.

Forrige artikel

Uniteds bestyrelse ventes at godkende Glazer

Næste artikel

Glazer har afgivet bud

ANNONCE