Der har længe været kritik af Uniteds anfører, Wayne Rooney. Englænderen er i efterhånden mange sæsoner blevet skiftet rundt på forskellige positioner, men det er længe siden, han har haft en periode, hvor man har følt, at han var helt på toppen.
Efter søndagens nederlag mod Watford er det også Rooney, der har måttet stå på mål for størstedelen af kritikken, og mange mener, at Mourinho må tage konsekvensen og bænke anføreren. Heriblandt Martin Keown.
– Det virker, som om Rooney har mistet lidt af gnisten. Han har ikke længere temposkiftet, eller den samme vilje på banen som vi tidligere har set, siger Keown til Daily Mail.
Rooney har tidligere spillet på den centrale midtbane både for landsholdet og Manchster United men med blandet succes. Martin Keown tror, at det er der, landsholdsanføreren kan have en fremtid.
– Man så Scholes falde længere tilbage på banen i slutningen af sin karriere, og jeg tror også, det vil være en naturlig ting for Rooney. Mourinho sagde dog bare før sæsonen, at Rooney ikke er 6’er eller 8’er, så hvor skal han spilles?
Om Rooney spiller mod Northampton, får vi at se, når kampen sparkes i gang kl 20:45 i aften.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her