Det irske fodboldfans bed mandag negle, da rygterne gik i de lokale medier om et skænderi mellem landstræner Brian Kerr og Roy Keane.
Onsdag spiller Irland nemlig en uhyre vigtig kvalifikationskamp imod Frankrig, som irerne skal få point i, hvis de fortsat skal have en god chance at nå slutrunden næste sommer.
Med tankerne tilbage på VM 2002, hvor Roy Keane forlod den irske VM-trup kort før slutrunden efter et voldsomt skænderi med den daværende landstræner Mick McCarthy, så kunne samme situation frygtes igen.
Men Brian Kerr afviste mandag aften, at han og “Keano” skulle have været oppe og toppes.
Skænderiet skulle angiveligt handle om en bytur fredag aften. Spillerne var indkaldt til træningslejren fredag morgen og om aftenen hev træneren så spillerne med i byen til en afslappet middag med spillernes familier.
Herefter fik spillerne lov til at tage videre i byen, og angiveligt var det dét som gjorde at Keane blev sur. Han kunne nemlig ikke se nogen grund til, at blive indkaldt fredag, når dagen alligevel skulle benyttes på bytur.
“Der er ingen sandhed i, at jeg skulle have haft et skænderi med Roy eller nogle af de andre spillere.
Jeg skændes ikke med spillerne. Jeg har et meget godt forholdtil dem individuelt og professionelt,” fastslog Kerr til Manchester Evening News.
Samtidig forsvarede han spillernes bytur, som skete 6 dage før den vigtige kamp.
Roy Keane synes at være blevet mere rolig og familiær i de seneste par måneder.
Hvor han tidligere var klar til at tage på pub efter kampene, så vil han altså nu spendere så meget tid som muligt med sin kone Theresa og hans børn.
Således blev han også sur, da Sir Alex Ferguson indkaldte spillerne til en uges afslappet træningslejr tilbage i juli måned. Keane ville hellere have brugt ferien med familien.