Kieran: United før landsholdet

Kieran Richardson har kun fået to muligheder som indskifter i denne sæson efter et forår, hvor han via kvalitetspræstationer i West Bromwich kom på alles…

Kieran Richardson har kun fået to muligheder som indskifter i denne sæson efter et forår, hvor han via kvalitetspræstationer i West Bromwich kom på alles læber – inklusiv landstræner Sven-Göran Erikssons, da han udtog truppen til USA-turnéen.

Det har givet Richardson begrundet håb om en plads i den engelske VM-trup næste sommer, men den lille London-dreng er ikke klar til at ofre karrieren på Old Trafford for at få en flybillet til Tyskland. Richardson har således ingen planer om lejemål ala det med WBA i denne sæson.

“Du må spille fast førsteholdsbold for virkelig at have en chance landsholdsmæssigt. For tiden spiller jeg ikke fast, men sæsonen er lang, så jeg håber stadig mine chancer vil komme. Det handler bare om at være klar, når de er der, og det vil jeg være.”

“Jeg kunne godt tænke mig førsteholdsfodbold i betragtning af, at der snart er VM. Men lige nu vil jeg bare være i Manchester United, for starter jeg med at spille godt for dem, så vil landsholdet også følge før eller siden,” udtaler Rich.

Forrige artikel

Kerr afviser skænderi med Keane

Næste artikel

Lyn og Mikel slutter fred

ANNONCE