Klasseforskel på Anfield: Shaqiri bag Liverpool-sejr

Liverpool dominerede stor i store dele af kampen, hvor United forsøgte at gå efter resultatet.

Liverpool startede kampen flyvende, pressede United-spillerne overalt på banen og dominerede fra start. Men faktisk var United tæt på at chokstarte, da Lukaku sendte bolden i mål, men der var korrekt offside på angriberen.

Jürgen Klopps tropper fortsatte overfaldsfodbolden, og United spillerne havde svært ved at rejse sig fra det. Angrebene fløj ned mod Uniteds trebacks-kæde, men de store chancer udeblev i starten. Mohamed Salah kom tæt på i en enkelt situation, men han forsøgte at få den over til sit bedre venstreben istedet for at afslutte med højre.

Det blev dog ikke ved at gå for United. Fabinho sendte en aflevering afsted til hurtige Sadio Mane, flot passerede De Gea.

Midtvejs i halvlegen var det kun de mest optimistiske United-fans, der kunne se, hvordan apatiske, langsomme United skulle få noget med mod energifyldte og visionære Liverpool.

Allison Becker, som har fået meget ros for sine præstationer indtil videre, ville dog have lidt spænding i kampen. Et opspil kiksede totalt, og så kunne Jesse Lingard udligne.

Billedet fortsatte i anden efter pausen, som Mourinho brugte på at sætte Marouane Fellaini ind i stedet for Diogo Dalot, og så skifte tilbage til et firemands-forsvar.

Liverpool blev skubbet frem af fansene på Anfield og igen uden at skabe mange store chancer,  så sværmede de hele tiden omkring Uniteds felt og fik det ene hjørne efter det andet i en periode.

Xherdan Shaqiri blev sendt på banen for hjemmeholdet, og med få minutters mellemrum scorede schweizeren på to afrettede forsøg, og han sikrede Liverpool en ganske fortjent 3-1 sejr. 

Liverpools intense jagt på mesterskabet fortsætter, og Uniteds sæson ligger en smule i ruiner. 

 

Forrige artikel

Keane: Pogbas dårlige attitude beviser Uniteds problemer

Næste artikel

Savage: Hvor er United på vej hen?

ANNONCE