Mange bulletiner og gætterier om Klebersons fremtid har i de seneste uger floreret i de engelske medier, men nu kan spillerens egen agent fortælle, at den brasilianske topklub Corinthians formentlig får glæde af Kleberson i fremtiden.
”Der var 90% chance for et skifte før, men nu er det 99% sikkert,” sagde Klebersons agent og gudfar, Marco Antonio e Silva efter et møde med Corinthians’ ledelse og fortsætter:
”De fortalte mig, at der er en aftale mellem Corinthians og Manchester United om at United skal slippe spilleren, så der burde ikke være problemer.”
Ydermere kunne Silva afsløre, at det eneste der mangler er Corinthians’ iranske ejer, Kia Joorabchian, godkendelse. Kia Joorabchian og hans firma MSI, havde også stor andel i at Conrinthians kunne hente det argentinske stortalent Carlos Tevez, foran snuden på netop United.