Kobbie Mainoo har stadig sin første start i denne sæson til gode, hvor han kun står noteret for 212 minutters fodbold i Premier League.
I takt med manglende fast spilletid til Mainoo og en kommende VM-slutrunde er et exit fra United en mulighed for det 20-årige stjernefrø. Det forlyder samtidig, at relationen mellem Amorim og Mainoo på nuværende tidspunkt er anstrengt, hvilket gør et klubskifte mere og mere sandsynligt – og her meldes Napoli som den mest interesserede bejler.
Alligevel blæser der dog positive vinde ind over Mainoos fremtid på Old Trafford. Kilder tæt på Mainoo melder, at han er fast besluttet på at genoplive sin United-karriere og ikke er klar til at opgive sin plads.
Meldingen kommer kun en uge efter, at Amorim sagde, at Mainoo ville repræsentere fremtiden af Manchester United.
Amorim har desuden gjort det klart, at der er hård konkurrence med Bruno Fernandes om spilletiden. Derfor er det ekstra bittert, at Mainoo løb ind i en skade kort tid efter, at Bruno selv blev meldt skadet. Her missede Mainoo en oplagt mulighed for at spille sig i startopstillingen – i hvert fald midlertidigt.
Hvis Mainoo er sin skade kvit før Bruno, bliver det interessant at se, om han får lov at få chancen fra start – på den position, hvor Bruno normalt huserer.
Amorim melder i øvrigt, at det er usandsynligt, at Mainoo forlader United i januar grundet Brunos skade, samt spillere afsted til AFCON.




